top of page

 

CV David Bjerre

2020
 

Galleri Beck, Brønderslev
Galleri Puls Art, Frederiksberg
North Kunstmesse, Aalborg
Kunst for alle, København

Galleri X, Rungsted

2019
 

Galleri Beck, Brønderslev
Kunst for alle, København & Aarhus
Soloudstilling i Uhresalen, Hinnerup Kulturhus
North Kunstmesse, Aalborg
Galleri Puls Art, Frederiksberg

2018
 

Efter en del år med mange, vilde eksperimenter blev 2018 året hvor jeg ”kommer hjem” og finder mit kunstneriske udtryk indenfor billedsproget. De mange rastløse eksperimenter bliver afløst af et spontant, legende og farverigt udtryk, der ofte er krydret med titler der forholder sig til samfundsdebatten.

Galleri Beck, Brønderslev
Kunst for alle, København
Die Kunsthalle, Liseleje
North Kunstmesse, Aalborg

2017
 

Soloudstilling, Frederikshavns Kunstmuseum, Frederikshavn
Filosoffen, Odense
Kunst for alle, København & Ålborg

2016
 

Colorida, Portugal
Art Expo, Milano
Art Nordic, København
Kunst for alle, København & Ålborg
Die Kunsthalle, Liseleje

2015
 

Amsterdam Whitney Gallery, New York
HamburGGallerie, Hamburg
Marziart International Gallerie, Hamburg
Art Nordic, København
Die Kunsthalle, Liseleje

2014 Debuterer som billedkunstner
 

Udforskningen af det abstrakte billedsprogs univers tager mere og mere over i forhold til musikken, hvilket resulterer i en soloudstilling på Rådhuset, Aarhus Kommune. Stilen var vild og eksperimenterende og resulterede i en del udstillinger og galleriaktiviteter i Danmark og i udlandet. 

2013 CD’en ”Hvidt forår”
 

”Samtidig med eksperimenterne med at male skiftede jeg guitaren ud med et klaver, som jeg oprindeligt havde mestret som barn og ung. Jeg begyndte over en længere periode at optage studiemusik og udgav en klassisk cd med titlen ”Hvidt forår”. At gå ad den musikalske sti og samtidig male skulle vise sig at åbne op for nye kreative sider og dybder.

2011 Maleriet starter
 

I en sommerferiegave til min datter købte jeg lærreder, pensler og maling, fordi jeg syntes, at det kunne være fantastisk, hvis hun kunne finde yderligere glæde i at male. Det blev ikke min datter, men mig selv der fik øjnene op for at male efter at have pakket lærred, pensler og maling ud i en ødegård i Sverige. Jeg husker tydeligt følelsen af det første penselstrøg – det var som at spille musik! Der gik det op for mig, at jeg var landet i mit rette element, hvor jeg frit kunne formidle historier, følelser og budskaber. Jo mere jeg kunne få frem af min underbevidsthed, jo bedre blev det. Det var en vild følelse!”

2006 Underviser på fuld tid hos Erhvervsakademi Dania
 

”Efter i otte år at have arbejdet bag skærmen i et otte til fire-job var jeg kørt træt. Jeg manglede meningen med gå på arbejde og savnede involvering og direkte dialog med andre mennesker. Jeg tog derfor springet ind i undervisningsbranchen, hvor den tætte kontakt til de studerende sammen med musikkens univers blev der, jeg mærkede, når livet gør ondt og når det gør godt.”

2001 Davids far, Svend Bjerre, dør
 

”Min fars død blev begyndelsen på at vække mig selv til live igen, bygge min hjerne op og supplere det konforme og forudsigelige med det kreative. Så jeg købte en guitar og satte mig ned for at starte forfra på at lære det, jeg er vokset op med og som falder mig lettest – at være kreativ, levende og skabende.”

1995 Uddannet Cand.Oecon
 

”Min opvækst var præget af store økonomiske udsving i det kreative miljø med en kreativ far, der levede det farverige liv på de skrå brædder. Pludselig var der penge, og pludselig var der ikke. Efter at have oplevet fattig 80’erne med kartoffelkure og mangel på jobs valgte jeg at gå akademikervejen med en teoretisk uddannelse som samfundsvidenskabelig kandidat og efterfølgende job i den offentlige sektor. Jeg ville være ham, der havde styr på tingene.”

1969 Født på Østerbro, København
 

”Jeg er rundet af arbejderklassen. Min mor var frisør og sangerinde og min far kunstner, men kunstner på den måde, at han var dygtig til at parodiere kendte musikere og skuespillere. Aften efter aften sad han rundt om på de københavnske teatre og nærstuderede de optrædende. Som 23-årig vandt han sin første amatørkonkurrence og blev bl.a. opdaget af Volmer-Sørensen, der hyrede ham til at optræde i forskellige tv- og revy sammenhænge op gennem 60’erne.”

David logo.png
bottom of page